Nyhedsbrev #8 - Kan du tænke under beskydning? Både fra din indre stemme og fra dine omgivelser…

Lad os starte med den psykoanalytiske intervention

Denne undersøgelsesform fokuserer på at identificere de forhold i en organisation, som virker forkerte eller står i kontrast til konsulentens opfattelse. I den forbindelse kan den psykoanalytiske tilgang øge graden af 'ad hominem'-argumenter. Lad os tage en definition af måden, vi argumenterer på i henhold til Grahams uenighedshierarki:

Illustrationen, der oprindeligt stammer fra Paul Graham, viser graden af vores argumentationsevne – høj eller lav. Ad hominem ligger derved i den lave ende, da det mere handler om at anfægte personen der har autoriteten eller emnets karakteristika, end substans og indhold.

Det som er spændende i en psykodynamisk kontekst er, hvorfor personen der uddelegerer opgaven kan blive skydeskiven og ikke indholdet der præsenteres? Hvornår begyndte det at ske, og tales der om de mere irrationelle grunde, der også lever i de interpersonelle dynamikker på en arbejdsplads?

En psykodynamisk undersøgelse skiller sig ud ved at have fokus på den fortolkning, der finder sted i en organisation via intervention. Her tager vi fat i forskeren Yannis Gabriel, der sammenligner interventionen med at søge efter brudstykker eller "clues." Disse "clues" har en særlig interesse, hvis de er fortrængte, undertrykte eller er blevet forstyrret med. I denne intervention fremmes drømme, følelser, fantasier og forestillinger, og det kan åbne op for bevidste og ubevidste mønstre i adfærd, både organisatorisk og individuelt. Og når man tænker på fantasi, så er det også ens forestillingsevne om en mulig fremtid.

Gabriel fremhæver to typer af forskningstilgange:

Det ene er problembaseret og det andet er teoribaseret.

Det problembaserede er en accept og erkendelse af en given problemstilling, hvor konsulenten igangsætter indsamling af relevant data. Dvs. at approachen her er ud fra en kendt position.

Teoribaseret forskning er mere eksplorativ og med en løbende hypoteseafklarende tilgang. I en eksplorativ tilgang baseres der på en diffus og måske ikke helt kendt problemstilling. Den inviterer konsulenten ind i en bredere opmærksomhedsramme (frie associationer) og uden at låse fokus helt som den problembaserede forskning. Det er som udgangspunkt her, hvor interventioner ikke er drevet af en kendt ramme, men mere som en jagt på noget ukendt, man ønsker at gøre kendt. I begge tilfælde stiller det krav til dataindsamling og en strategi til selvsamme.

Som psykoanalytisk konsulent i en organisation lægger Gabriel stor vægt på konsulentens evne til at rumme egen angst i ikke at vide eller kende retningen til at opsamle viden. At kunne stille de spørgsmål, der kan være sværest, kan være de simple "easygoing" hv-spørgsmål (hvad, hvorfor, hvordan mv.).

Frie Associationer

Wendy Hollway & Tony Jefferson udfolder netop betydningen af at undersøge under frie associationer. Hollway/Jefferson udfolder betydningen af 2 spørgsmål, der altid vil være gældende i fremstillingen af data - et 'hvad' og et 'hvordan'. 'Hvad' er med et teoretisk afsæt, og 'hvordan' er mere metodisk. 'Hvad' indikerer, hvilket dilemma/hændelse/episode der er tale om, og 'hvordan' som et valg af tilgang. Dvs. en tilgang til at forstå det verdensbillede, der er i dag. 'Hvordan' hviler derfor på en metodisk bevægelse/proces mod en evt. forandring/afklaring. Et spørgsmål i den forbindelse er: Hvilke dele af virkeligheden skal udvælges og undersøges for at få den viden, der ønskes?

Valg af metode er konsulentens rettesnor i en intervention mod klarhed og mere viden. I den forbindelse skriver Gabriel om konsulentens 'mistanke' til respondentens beskrivelse af egne oplevelser. Jagten på sandheden selv kan være problematisk, da tilgangen som den mistænkeliggørende spænder i kontrast til relationen mellem konsulent og respondent, der er mere baseret på gensidig tillid og derved kærlighed til sandheden.

Hollway/Jefferson skriver i den forbindelse, at konsulenten skal udvise ligelig tiltro til de stemmer, der findes i den organisation, man undersøger. Som en kvalitativ forsker er det vigtigt, at produktionen af data sker i samspillet imellem. At man som interviewer i et psykodynamisk undersøgelsesdesign ikke kan sætte sig fri for ubevidste interpersonelle dynamikker (overførsel/modoverførsel) i samtalen. Betydningen af de etiske guidelines er derfor væsentlige i produktionen af data. Tilgangen lykkes kun, hvis den hviler på principperne som ærlighed, sympati og respekt.

Etiske guidelines 

De etiske retningslinjer har en særlig betydning for konsulentens personlige psykosociale kortlægning. Et eksempel på dette er en tyv, der skal interveneres overfor. For at kunne deltage i en friassosiativ samtale, skal intervieweren være i stand til at abstrahere fra sin egen holdning til tyveri og tyve. I en psykodynamisk intervention/konsultation genereres der data både fra respondenten, men også fra konsulenten, der interviewer. Disse data kan ikke genskabes på samme måde igen. De data, der opstår fra denne intervention, vil derfor være præget af samtalen og de nedslag, som konsulenten undrer sig over undervejs (og evt. efterfølgende) og ønsker at undersøge nærmere. Det er derfor vigtigt og helt afgørende, at intervieweren også undersøger sine egne antagelser i samtaleprocessen. Denne parallelproces, der vil udspille sig, særkender den psykodynamiske proces, som adskiller sig fra øvrige teorier, der er baseret på f.eks. socialkonstruktionisme (narrativ coaching).

Så.. hvad har beskydning med dette at gøre?

Som psykodynamisk konsulent er man trænet til at kunne "tage egen autoritet og turde sige, hvad man mener og gøre det, man synes er rigtigt". Dette sker både i individuelle og i gruppebaserede læringsbegivenheder. Evnen til at mestre dette er også særlig relevant for en leder. Beskyttelse kan trænes, og den enkelte leder kan sammen med andre ledere i en gruppe træne forskellige roller og autoriteter, og dermed blive bevidst om de psykologiske processer, der sker både i gruppen og hos den enkelte.

Denne opmærksomhed kan bidrage til en øget selvindsigt og bevidsthed om individets afhængighed, hvis den valgte eller tildelte rolle ikke kan bæres eller opretholdes. Dette kan medføre en udvikling af indsigter i ens personlighed og egne reaktionsmønstre.

Samlet set kan dette give en bedre forståelse af ens egen ledelse og en bedre evne til at mestre tænkning "under beskydning". Eksempelvis, i en skiftende rollepositionering kan en anden leder være chef eller agere meget negativt i nye tiltag. Selv en fiktiv øvelse kan generere stærke følelser.

Mindcloud tilbyder muligheden for disse øvelser i forlængelse af en supervision af enkelte ledere i en organisation. Øvelsen kan gennemføres og give stærke opmærksomheder for en ledergruppes evne til at samarbejde. I Mindcloud kaldes det sensitivitetstræning, hvor målet er at udvikle menneskers evne til samspil. Det er en undersøgelse via frie associationer, dvs. uden konkrete læringsmål såsom "bliv bedre til at lytte", "bliv en bedre strategisk leder" eller "administrer din tid bedre og bliv mere effektiv".

♻️ Lad os tale sammen? - ayhan@mindcloud.dk

Skrevet af: Ayhan Gormez | Mindcloud♻️

Kilder:

Yannis Gabriel (1999): "Psychoanalytic Research into Organizations." In. Organizations in Depth. London, Thousand Oaks, New Delhi: SAGE Publ. 251-279.

Wendy Hollway & Tony Jefferson (2001): Doing Qualitative Research Differently. Free Association, Narrative and the Interview Method. London: Sage Publ. 3-54